Udlev drømmen om det fede storbyliv med en urban atmosfære lige ved døren, og bosæt dig i denne etværelses lejlighed i Aarhus bymidte. Boligen er i god stand takket være fornyelser de seneste år og har lækre detaljer, et flot køkken samt bad og toilet med gulvvarme.
Lejligheden finder du i stueetagen og byder på en velindrettet planløsning og et sammenhængende materialevalg, såsom smukke gulve og glasbyggesten, der bringer ekstra lys ind i rummene. I den rummelige stue får du glæde af sydvendte vinduer med kig ud til byens leben og en brændeovn til at skrue op for hyggen. Stuen har også en blottet murstensvæg, der skaber en fin kontrast til de ellers hvide vægge.
Køkkenet er forbundet hertil via en stor åbning og her er pladsen godt udnyttet med masser af skabe og en skøn spisekrog, hvor dine måltider kan nydes. Der er møbleret med lyse, tidløse elementer og mulighed for egen vaskemaskine. Ved siden af har du fornøjelsen af et separat bad og toilet med nydelige fliser og væghængte vaske. Begge rum har et godt lysindfald, da toilettet har vinduer ud til gården og badet har glasbyggesten både i væggen mod køkkenet og i den murede bruseniche.
Til ejendommen hører desuden en mindre grøn plet i gården og adgang til et udendørs miljø med græsplæner, bordebænkesæt og fodboldmål. Her kan du samles med vennerne til sjove aktiviteter og stunder i solen.
Bosætter du dig her, har du en central placering og skal ikke gå langt efter hverdagens fornødenheder. Du har et bredt udvalg af indkøb, spisesteder og shoppingmuligheder i både Brunns Galleri eller gågaden inden for blot 800 meter. Derudover har du cykelafstand eller offentlig transportforbindelser til universitetet, da busstoppesteder og Letbanen ligger tæt på.
Kontakt os, hvis denne fantastiske lejlighed være din.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.