På Søvej får man en rolig beliggenhed tæt på både natur og by. Man er blot få hundrede meter fra den populære Engdalsskolen, og Aarhus C ligger blot 7 km fra grunden, så en beliggenhed, hvor man kun sjældent får en bolig i denne prisklasse. Udover den bynære beliggenhed, kommer man til at bo med let adgang til skøn natur i form af Brabrand Sø og de grønne arealer omkring Brabrandstien, som ligger lige neden for Søvej.
Villalejlighed i fantastisk villa fra 1934
Lejligheden ligger i en fantastisk villa fra 1934, som i 1983 er opdelt i to selvstændige ejerlejligheder. Udefra får man indtrykket af den herskabelige villa, som ejendommen oprindeligt er opført som. Vi har nu fornøjelsen af at udbyde stuelejligheden til salg. Udover selve lejligheden får man også ejerandel i en stor have, der deles ligeligt med overboen, carport og cykelskur foran ejendommen og herudover fælles vaskeri og kælderareal samt ca. 30 kvm eget kælderrum, som tjener mange anvendelsesmuligheder. Så her får du meget mere end de 99 kvm bolig.
99 kvm lejlighed med spændende indretning
Lejligheden byder på 99 kvm., der fremstår i god stand og indflytningsklar. Der er i opgangen mulighed for at have plads til sko og overtøjet. Når man træder ind i lejligheden, kommer man ind i det store, åbne køkken, hvor der er god mulighed for at have spiseplads. Der er flot trægulv, som er gennemgående i hele lejligheden.
Lejlighedens badeværelse har en rigtig god størrelse: Her er stor bruseniche, hængetoilet, gulvvarme og vindue til det fri. I soveværelset er der god plads og flot indbygget skab. Her er to helt fantastiske stuer, hvor den ene oplagt vil kunne benyttes som værelse, hvis der er behov for dette. I stuerne er der masser af plads og et dejligt lysindfald dagen lang. Fra den ene stue er der udgang til en stor træterrasse, som kun benyttes af denne lejlighed. Terrassen ligger perfekt for solen med sin orientering primært mod syd, og den direkte adgang til haven gør, at man i dagligdagen kommer til at benytte den meget. Den store have har mange anvendelsesmuligheder og rummer både plads til leg og afslapning, frugttræer, bærbuske og køkkenhave. Sidst er der et loggia, der af sælger benyttes som værelse, som også har direkte udgang til terrassen.
- En spændende lejlighed med super beliggenhed, som kun sjældent udbydes til salg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.