Flot lejlighed i det Grønne Mejeri som fremstår moderne og indflytningsklar
Her får du en flot lejlighed eller studiebolig i skønne omgivelser til en overkommelig pris. Lejligheden ligger i det Grønne Mejeri i Mundelstrup med natur, gode fællesfaciliteter og busser lige udenfor døren der fragter dig ind til Aarhus C. Har du egen bil findes der fælles parkeringspladser lige udenfor døren - nemmere bliver det ikke.
Det Grønne Mejeri blev i 1991 totalrenoveret til 32 lejligheder, så bygningerne er i god stand.
Lejligheden fremstår lys og moderne, og det eneste køber skal gøre, er at male inden indflytning.
Selve lejligheden er indrettet med entré, stor og lys stue i åben forbindelse med køkken som giver en "køkken/alrumseffekt". Hertil kommer godt badeværelse med brus. Ydermere er der via en letvæg konstruktion indrettet et ekstra "værelse".
Fra den gode stue er der direkte udgang til skøn terrasse.
I det Grønne Mejeri finder du et godt sammenhold i et pænt og indbydende miljø. Ønsker du derfor socialt sammenhold sætter du dig bare ned til fællesbordet på den store solterrasse eller benytter fællesrummet i kælderen, hvor du kan hygge med naboerne - evt. med et spil pool eller bordtennis.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.