Omdrejningspunktet i denne lyse og imødekommende lejlighed er uden tvivl den sublime panoramaudsigt ud over Silkeborg Langsø med bakkerne som baggrundstæppe og springvandene midt på søen.
Beliggenheden fås ikke mere central. Her er man midt i hjertet af Silkeborg med den skønne natur og sø til den ene side og den pulserende midtby til den anden side. Her er ikke langt til hverken fitnesscenter, indkøbsmuligheder, gågaderne, papirfabrikken, Jysk Musikteater og biografen m.v., og så er man i absolut første parket til fyrværkeriet både nytårsaften og under Regattaen.
Ejendommen, som denne unikke lejlighed er beliggende i, er en moderne beboelsesejendom med elevator og en stor fælles tagterrasse. Derudover medfølger der en aflåst parkeringsplads og et godt kælderrum med opbevaringsplads.
Det skønne dagslys strømmer ind fra de mange vinduer selv i de mere mørke vintermåneder. Ved både spisebordet og fra sofakrogen i stuen kan man nyde udsigten. Når vejret tillader det, kan man tillige sætte sig ud på den solrige altan.
Lejlighedens køkken-alrum ligger modsat stuen. Køkkenet er et pænt køkken fra Lifa Design med gode hvidevarer fra Siemens. Herfra er der tillige udgang til en større altan med morgensol, det oplagte sted, at nyde morgenkaffen.
Badeværelset er enkelt og stilfuldt indrettet med hvide fliser, væghængt toilet og bruseniche. Det ligger over for det lyse og rummelige soveværelse med skabe.
Endelig rummer lejligheden en større entré med et skab og god plads til overtøj m.m.
En virkelig smagfuldt indrettet lejlighed, der er lige til at flytte ind i.
Skal det være jer, der hver dag kan nyde den smukke og foranderlige panoramaudsigt ud over søen?
Vi glæder os til at vise lejligheden frem, så tag gerne kontakt til os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.