Ejendommen ”GYLLINGLUND” er beliggende for enden af vejen Vesterby helt ugeneret med flot udsigt over vandet. Når du kommer til ejendommen køre du gennem den buede vognport og ind i gårdspladsen. Eller man kan parkere på den store plads på den anden side af ejendommen. Indenfor de seneste 10 år er ejendommen udvendig moderniseret med nyt tegltag på alle bygninger, hele ejendommen er vandskuret/grundet og malet med Keim. Nye træ/alu vinduer i hele stuehuset. Den flotte gårdsplads med nylagte brosten i kuvertmønster indbyder til en stille stund i aftensolen med ryggen mod muren. Den ene længe er med stor dobbeltport i gavlen og med masser af plads til maskiner m.m. Den anden længe indeholder to hestebokse, håndlavet efter gamle principper i svær tømmer og med gummimåtter. På ejendommen er der også et 75 m2 stort orangeri med håndlavede tappede spær.Halvdelen er termovinduer. Hvilket betyder at det kan varmes op med brændeovnen og man kan bruge det om vinteren. På grunden er der også brændeskur, hønsehus og hønsegård samt ca. 50 forskellige frugttræer gamle som nyplantede. Bl.a. er der stort valnøddetræ. Hele haven er drænet således at der ikke står vand. En del af drænet går til den lille sø hvor utallige fugle, kaniner og råvildt dagligt drikker. Ejendommen har egen sti direkte til vandet og man kan se både til Fyn og Æbelø.
Indretning stuehus.
Hele stuehuset har gulvvarme og italiensk stengulv, undtagen badeværelse der har lyse klinker. I bryggers forefindes vaskemaskine og tørretumbler samt teknikskab. Der er indgang til badeværelse fra bryggers. Der er lavet nyt el i renoveringen og alle stikkontakter både i stuehus og orangeri er Louis Poulsen claccic.
Fra bryggers er der trappe til 1. salen, der er renoveret i 2017 med to store værelser med udsigt over vandet samt stort badeværelse med brus. Der er ege klikgulv overalt.
Fra brygges kommer man ind i det originale håndlavede køkken/alrum hvor der er adgang til viktualierum og til 1. værelse. Der er brændeovn i køkken/alrum. Og selvfølgelig kan man også se vandet når du sidder og spiser.
Fra køkken/alrum er der adgang til stuen med to store udgangspartier til haven og med udsigt over vandet. Stuen indeholder brændeovn samt stenvæg bygget af originale kampesten fra en nedrevet længe på gården.
Fra stuen er der indgang til forgang samt 2 værelser. En væg i det ene værelser er ”bagvæg” til kampestensvæggen.
En sjælden udbudt ejendom, hvor der ikke er gået på kompromis med renoveringen og hvor det eneste du høre er fuglene.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her