Side 1 af 5

Hus – Aarhus

Aarhus er med sine 273.077 indbyggere (2018) den næststørste by i Danmark og giver sine indbyggere en perfekt kombination af både naturskønne og rolige områder samt bylivets energiske og travle atmosfære. Aarhus er, som navnet antyder, hovedbyen i Aarhus Kommune og agerer som det centrale holdepunkt for kommunens indbyggere.
Med et hus i Aarhus er du tæt på alt, hvad hjertet måtte begære. Udvalget af huse til salg i Aarhus inkluderer alt fra charmerende byhuse til større parcelhuse.

Aarhus – Den perfekte kombination af by og natur

Et hus i Aarhus er lige noget for dig, der elsker alt historiske områder og bygninger, kulturelle seværdigheder samt lokal og international shopping i verdensklasse.

Aarhus er især kendt for Den Gamle By, der byder på unikke seværdigheder som 1974 Kvarteret og Smykkeskrinet i Den Gamle By. Den Gamle By byder på en masse historiske og charmerende bygninger, der hver især fortæller deres egen historie og meget mere. Herudover emmer det levende museum af liv, når det åbner op til en fortryllende juleatmosfære i december måned.

Hvis du har lyst til arkitektur, kunst og museer er Aarhus ligeledes en by for dig. Gå på opdagelse på Moesgaard Museum, i Musikhuset, Isbjerget, Aarhus Ø, det verdenskendte ARoS Aarhus Kunstmuseum og meget mere.

Foruden de historiske og kulturelle områder og bygninger er Aarhus også kendt for at have formidable shoppingmuligheder. Besøg det karismatiske Latinerkvarter og find designertøj, brugskunst samt en masse små forretninger. Hvis du ønsker at have alle dine shopping-muligheder samlet under ét tag, så kan du blandt andet opleve stormagasiner som Salling, Bruuns Galleri, Magasin og Storcenter Nord.

Når du får brug for en lille pause fra byens summen, er der rig mulighed for at nyder grønne områder. Du kan eksempelvis tage en tur i Østerby Skov, besøge Åbo Skov eller måske tage en tur på Moesgård Strand eller Ballehage Strand. Der er utallige grønne og naturrige områder i Aarhus og de fortjener alle at blive besøgt i forskellige sæsoner.

Hus i Aarhus – En fantastisk historie

Aarhus’ historie er fantastisk, og byens udvikling kan spores tilbage til midten af 700-tallet, da der blev fundet glasperler og halvt nedgravede grubehuse. Navnet Aarhus stammer fra Árós og henviser til ordet å og munding dvs. åens munding.

Aarhus oplevede, ligesom resten af Danmark, alt fra krige, brande og pesten men formåede stadig at forblive betydelig i det 17. og 18. århundrede. Den positive udvikling fortsatte og i 1900-tallet var Aarhus både en industri- og havneby. Herfra udviklede den sig til en uddannelsesby og blev et kulturelt og uddannelsesmæssigt centrum og holdepunkt for hele Jylland.

Det er ikke kun Aarhus’ historie der er fantastisk, men byens fremtid er i særdeleshed lige så lovende. Byrådet har store planer omkring moderniseringer af byens kollektive trafik og med byens konstante fornyelser tegner det fantastisk.


Med et hus i Aarhus er du ikke blot nær en fantastisk historie, men ligeledes en fantastisk fremtid.

Har du fået en drøm om et hus i Aarhus? Så kan du med rette tage kontakt til din lokale Nybolig. Vi vil altid gerne hjælpe og rådgive dig med din boligsituation.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.