Det er en flot moderniseret og komplet indflytningsklar etplansvilla, vi nu udbyder til salg på Evertvej 27 - her går kvalitet, æstetik og funktionalitet op i en højere enhed, og boligen er som skræddersyet til børnefamilier såvel som parret i alle livsstadier.
Når I ankommer til adressen, kan I først og fremmest glæde jer over placeringen i bunden af den lukkede vej, så her hersker der en fredelig og tryg atmosfære. Den 924 kvadratmeter store matrikel byder både på indkørsel, carport, skur samt for- og baghave, og huset er placeret helt ideelt på grunden, hvilket må siges at være et stort plus. Baghaven er indrammet af hæk, og den rummer bl.a. både nem beplantning, hyggekroge, bålplads og et skønt terrasseområde, der er sydvendt og delvist overdækket.
Villaen er opført i 1970, og boligarealet tæller 136 perfekt udnyttede kvadratmeter. Huset står bl.a. med nyt fyr, marmorgulv i gangen og to nye badeværelser, og dertil kommer naturligvis den stilrene indretning, som er gennemgående fra A-Z. Planløsningen byder på fire regulære og møblerbare værelser, to rummelige og elegante badeværelser, et praktisk bryggers med udgang samt det imponerende opholdsrum. De hvide vægge og lofter, smukke gulve og store vinduespartier skaber en dejlig rumfølelse, og der er god plads til hygge og samvær i hverdagen, da køkkenet ligger i åben forbindelse med spise- og dagligstuen.
I bosætter jer i et eftertragtet nabolag bestående af små, lukkede villaveje, som kædes sammen af et lukket stisystem. Nabolaget er hyggeligt, trygt og familievenligt, og i en radius af 500 meter har I både butikslivet i Jyllinge Centret, og der er selvfølgelig heller ikke langt til skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Prikken over i'et er uden tvivl det faktum, at I er tæt på dejlig natur og har 5 min. til Roskilde fjord, dertil nåes Roskilde på kun 15 minutter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.