Nu kan I overtage nøglerne til denne velindrettede villa i Løjt, der blandt andet udmærker sig ved en familievenlig planløsning samt en smuk, grøn udsigt fra haven. Foruden en dejlig, lys udestue får I 189 m2 bolig i halvandet plan, som rummer en seperat børne- og voksenafdeling med eget badeværelse. Huset er placeret på en 903 m2 grund, som let holdes trit med en robotplæneklipper, og fra udestuen og terrassen, der er vendt stik syd, kan I sidde og nyde udsigten over det store, grønne område på den anden side af hækken.
Det tilstødende grønne areal er fredet, så her vil aldrig blive bygget nyt, og af samme grund forbliver udsigten flot og fri. Området vedligeholdes i øvrigt af kommunen, og det benyttes som rekreativt område for blandt andet hundeluftere. Børnene kan også oplagt bruge det til forskellige former for leg og boldspil, for de skal kun lige smutte gennem hækken, der ovenikøbet er så lav, at I som forældre kan holde øje med alt fra huset og terrassen. Som endnu en børnevenlig detalje bor I kun ti minutters gang fra skolen med ni klassetrin, og i byen er er ligeledes tre børnehaver, to supermarkeder samt take-away og en aktiv idrætsforening.
I de ti år nuværende ejere har boet i huset er der skiftet stikkontakter samt gulve i køkken-alrummet, og ligeledes er gulvene i stuen på førstesal lagt så sent som i foråret 2020. Herfra er der i øvrigt udgang til en vestvendt altan. I modsatte ende af stuen finder I forældresoveværelset, der udover eget badeværelse har en smart, indbygget skabsvæg. Børneafdelingen i stueplanet indeholder et brusebadeværelse og to store værelser, hvoraf det ene også sagtens kan opdeles i to. Fra køkken-alrummet i modsatte ende er der udgang til den sydvendte udestue, som med sikkerhed bliver jeres foretrukne opholdssted i sommerhalvåret. Huset har desuden to indgange i form af en entré og et godt bryggers, og udenfor venter en garage med el-port. Vil I vide mere? Så giv os et kald i dag.
Løjt Kirkeby har 2.200 indbyggere og har gennemgået en rigtig positiv udvikling de seneste 10 år, hvor flere nye udstykning er fyldt med nybyggede familie villaer, hvilket har haft en meget positiv effekt på skole og foreningsliv i området. Byen er kendt for sin naturskønne beliggenhed og det kuperede terræn på Løjt Land med nem adgang til flere strande i området. Såvel discountkæden Netto og Super Brugsen er repræsenteret i byen og generelt har byen alle dagligdagsfaciliteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.