Nu kan I overtage nøglerne til denne moderniseringskrævende 1-plansvilla, som dog har gode udvendige rammer og takket være den gode udbudspris er der samtidig plads i budgettet til at modernisere. Boligens i alt 130 m2 er fordelt på 24 m2 nyere havestue og 106 m2 boligareal som blandt andet er udnyttet med tre gode værelser, og den er helt perfekt som startbolig til parret eller den unge børnefamilie. Huset har i øvrigt en fin, fleksibel planløsning, som let kan justeres.
Udenfor venter en 987 m2 grund, der er særdeles velplejet med en stor græsplæne og fint klippede buske. Den er ligeledes skærmet af store træer og randbeplantning, og ved siden af den nyere havestue er der en vestvendt terrasse med en markise, som kan benyttes efter behov. I området er der desuden et veludbygget stisystem, og på cykel tager det kun fem minutter at nå Hærvejsskolen, Børnehuset Fladhøj samt Fladhøjhallen og flere gode indkøbsmuligheder.
Siden villaen blev opført i 1969, har den haft samme ejere, som har passet godt på de udvendige rammer. I 2016 blev der eksempelvis isat nye vinduer overalt, og i samme ombæring blev havestuen opført. Her er der i øvrigt lyst flisegulv og termoruder med gardiner samt en dobbeldrør direkte ud til terrassen og haven.
Huset kan snildt shines op og moderniseres, så det passer til jer, og ligeleds kan der åbnes op mellem stue og køkken, hvis I ønsker en stor, åben opholdssektion. Som en væsentlig bonus er der i øvrigt trægulve under gulvtæppet i henholdsvis værelserne, i stuen og i gangen. I tillæg til de tre regulære værelser har huset et badeværelse, en entré samt et bryggers med egen indgang, og i forældresoveværelset er der indbygget skabsplads. Er I friske på at se nærmere på husets mange muligheder? Så giv os et kald allerede i dag.
Rødekro har 6.000 indbyggere. Byen har alt hvad en travl børnefamilie efterspørger: Masser af indkøbsmuligheder, gode institutioner og fritidstilbud, egen svømmehal, trygge villakvarterer med gode stisystemer og en perfekt beliggenhed for pendlere lige ved E45 og med egen togstation. Byen er stationsby for Aabenraa og de to byer er kun adskilt via E45. Der er rigtig gode busforbindelse til Aabenraa og Akut Sygehuset, idet Aabenraas bybus kører til Rødekro. Desuden er der cykelsti til Aabenraa.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.