Fin etplans villa på rolig blind privatvej tæt på indkøb og skolebussen til Dybbølskolen.
Villaen er opført i 1967, med tilbygget dejlig stue fra 1973. Der er en god indretning, hvor man kan vælge at åbne køkkenet mod spisestuen og evt. indrette et yderligere værelse i den vestligste del af spisestuen.
Nu rummer boligen en fin entre, hyggeligt spisekøkken med elementer i fyr og videre adgang til bryggerset.
Stuen støder op til køkkenet og har et dejligt sydvendt vindue fra gulv til loft, hvor du kan sidde og nyde udsigten til haven.
Fra denne stue er der åben forbindelse til den tilbyggede pejsestue med loft til kip, store vinduespartier, klinkegulv med gulvvarme, pillebrændeovn og skydedør til terrassen.
I den østvendte del er der to børneværelser og et soveværelse med mange indbyggede skabe. I samme del af huset ligger badeværelset med bruser og hvide skabe.
Sammenbygget med huset er der en god muret garage med hobbyrum.
Her får du pladsen til familien, central beliggenhed og en dejlig lukket have med dels en åben, dels en overdækket terrasse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.