Vil du bo tæt på vandet med en super udsigt over Lillehav, Kegnæs fyr og Drejet, så er dette stedet. Udhusene og den store sydvendte grund giver samtidig mulighed for at man kan have et par heste, eller bare nyde den gode plads både ude og inde.
Boligen har et samlet areal på 171 m2 - der er godt disponeret.
I en bygning mellem boligen og laden er der stort bryggers, fyrrum med pillefyr og badeværelse med bruser.
Fra bryggerset er der adgang til det store spisekøkken med hvidt inventar.
Fra køkkenet er der via entreen adgang til de to lyse stuer, der har en fin udsigt over markerne til vandet.
Soveværelset er stort, herfra er der adgang til to sammenhængende værelser og udestuen.
Via stor gang er der adgang til yderligere værelse og badeværelse.
Der er således mulighed for at lave forældre/børneafdeling.
1. salen henstår som uudnyttet loft med støbt dæk og er således nem at inddrage som yderligere bolig (her kunne laves en unik udsigtsstue).
Der er solide, hovedsageligt murede, udhuse og et højt maskinhus med stor port.
Ejendommen ligger centralt i begyndelsen af Kegnæs, der er kun få km. til Skovby, der både har Dagli Brugs og bager.
I Østerby på Kegnæs ligger den eftertragtede "privat skole" - der er skolebus.
Havet ved Drejet er kendt for et være et godt fiskested og på Lillehav er der stort set altid kite surfere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her