Der har været godt gang i salget på Rosenvold de seneste år og mange nye børnefamilier er flyttet til. Generelt befinder vi os i et meget populært område i byen, der passer godt til både børnefamilier og ældre.
Her får du en bolig med mange gode m2. og plads til den store familie.
Boligen er yderst velrenoveret og velindrettet med masser af sjæl og varme. Det er tydeligt at mærke- og se, med det samme du træder ind i huset. Husets mange værelser, dejlige stuemiljø og ikke mindst husets fine kælder bør især fremhæves. Her får du gode disponible rum, et bryggers med masser af plads og gode opbevaringsmuligheder.
Stueplan: fra entré er der direkte adgang til husets lyse køkken, som ligger i forlængelse af spisestue og husets to stuer. I stuen, er der fra de store vinduespartier, en fantastisk udsigt til haven. Ligeledes en brændeovn, der skaber hygge og varme i de kolde vintermåneder.
I stueplan findes desuden et stort soveværelse, værelse, gæstetoilet samt stort og rummeligt badeværelse med spa.
1. salen byder på 3 gode værelser, hvorfra der findes en fin altan fra værelset mod syd. Ydermere er der badeværelse, mindre deportrum samt repos.
Kælderen er yderst brugbar og er med gode disponible rum, bl.a. bryggers og et godt værksted.
Boligens have er veletableret, overskuelig og rigtig hyggelig. Her er en god stor fliseterasse, med udsigt til resten af haven, som indbyder til mange gode timer med familie og venner. Til boligen hører også garage. Villaen fremstår gennemgående lys og indbydende.
Interesseret i at vide mere? Så bestil en fremvisning og kom ud og oplev det hele med egne øjne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her