Rummelig familievilla på lukket vænge i Aarhus V
Familielivet får de bedste rammer i villaen her på Holmstruphøjvej 13. Indenfor har I hele 229 etagemeter at boltre jer på, og udenfor kan I nyde godt af en skøn, opvokset have med stort orangeri og isoleret, opvarmet anneks. Læg dertil en placering på et lukket vænge tæt på alle hverdagens fornødenheder, og I har de bedste forudsætninger for hverdagen.
Den rummelige rødstensvilla er indrettet i forskudte plan, der både giver dynamik til boligen og en praktisk indretning med separate afdelinger. Igennem hele huset skaber de skrå loftsbjælker og lysindfaldet et smukt, arkitektonisk særpræg. Det gælder ikke mindst i stuen, hvor I desuden får glæde af en brændeovn. Fra køkkenet har I åben adgang til både spisestuen og en hyggekrog, hvor børn eller gæster kan sidde, mens I laver mad. Det separate forældresoveværelse har eget badeværelse, og til de to børneværelser hører yderligere et badeværelse. Det nederste plan byder på tre disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, og villaen fuldendes af et stort bryggers, der praktisk forbinder køkkenet med en dobbelt carport.
Til ejendommen hører desuden et gedigent anneks. Det er både isoleret og opvarmet, så her har I mulighed for at indrette et separat atelier, kontor, musikstudie eller hvad I nu drømmer om. I får desuden glæde af et skønt orangeri, hvor I kan dyrke jeres egne grøntsager eller bare slappe af med udsigten til den velholdte have. Orangeriet skaber sammen med huset en atriumgård, hvor udelivet også har de bedste betingelser. Da haven er sydvendt og ganske ugeneret, kan I nyde solen, lige til den går ned.
Få skridt fra jeres hoveddør finder I et stort, grønt område med to søer, og i nærområdet er der flere legepladser. I gåafstand har I desuden en Rema 1000 og en Netto. Holmstruphøjvej ligger endvidere tæt på Hasle Bakker med diskgolf og mountainbikebane samt et sammenhængende stisystem til True Skov. Børnehave og skole kan nås til fods, og i bil tager det ikke mange minutter til Bilka og de mange omkringliggende butikker – eller til det centrale Aarhus.
Vil du opleve den rummelige villa og den skønne beliggenhed med egne øjne? Så kontakt Nybolig for en fremvisning allerede i dag.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret