Denne skønne etplansvilla i Aarhus V har en dejlig atmosfære med lyse, åbne rum, en veludnyttet planløsning og to lækre fliseterrasser. Boligen fordeler sig over 133 m2 og er placeret i et fortrinligt kvarter med kort afstand til et udvalg af skoler og grønne områder.
Boligen er fra 1959 og byder jer velkommen med en velholdt gul murstensfacade og rødt tegltag. Hoveddøre og de fleste vinduer i huset er nye. Indenfor finder I et fantastisk opholdsmiljø med stue og spisestue i åben forbindelse, der giver begge rum et behageligt lysindfald fra stuens brede vinduespartier med skydedør ud til den ene terrasse. Spisestuen er rummelig og har god plads til at samle familien omkring et spisebord, mens stuen inviterer til hyggelige stunder foran den murede pejs.
Husets køkken er flot indrettet og klar til kokkerering med hvide elementer, masser af opbevaringsplads og adgang til det praktiske bryggers, der også har en dør til den anden terrasse.
Yderligere får I glæde af fire regulære værelser, hvoraf det ene har indbygget skab, og et fint badeværelse med et hvidt møblement med indstøbt vask og et bruseafsnit afskærmet af en glasvæg.
Udenfor har I flere muligheder for at nyde solen og den nydelige have. På husets sydside har I fornøjelsen af en solrig fliseterrasse med læ fra hjemmets vinklede form og velplacerede prydbuske. I boligens baghave får I endnu en fliseterrasse med trin op til et forhøjet græsareal, som er lukket til af træer og buske. Afslutningsvist har I en tilhørende garage i samme stil som huset.
Bosætter I jer her, kan børnefamilien prale af kort afstand til indkøb, daginstitution, sporstfaciliteter og flere skoler, heriblandt Gammelgaardsskolen. Derudover har I stisystem til det nærliggende naturområde Klokkerparken og under ti minutters kørsel til Aarhus centrum og station.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.