Drømmer I om at bo i trygge omgivelser, hvor der er plads til familien, og hvor I er tæt på Aarhus? Så er vi hos Nybolig glade for at kunne præsentere Trankær Mosevej 100 for jer.
Med denne beliggenhed får I alt det bedste af Tranbjerg. I kommer til at bo på et lukket og nybygget område, hvor der blandt naboerne er et væld af børnefamilier og gode legekammerater.
Her er kort afstand til Tranbjerg skole, hvor de små går og ikke langt til Grønlykke skolen, hvor der ligeledes findes alt i idrætsfaciliteter. Her er et rigt klubliv og et væld af pasningsmuligheder til de små i nærområdet.~Og naturen er også i nær området, med Tranbjerg Sø som en af de nærmeste naboer. Derudover er der under 1,5 km. til Center Syd, hvor der både findes supermarked, specialforretninger, apotek, læge og tandlæge. Der er blot 8 km til Aarhus C, hvortil der er både god busforbindelse og Letbane, som kører lige til universitetet og Skejby Sygehus.
Dejligt lyst stueplan med gode opholdsrum
Rækkehuset byder på en yderst funktionel planløsning, og i boligens stueplan ankommer I i entreen, hvor I på den ene side har stueplanets badeværelse, der er med bruseniche og flotte travertin klinker, som er den gennemgående klinke for boligen.
Husets helt centrale rum er køkkenalrummet, som ligger i direkte forbindelse med stuen, så pladsen er udnyttet helt optimalt. Her mødes I af det lyse JKE køkken, der er med hvide fronter med grebsfrie elementer, flot bordplads og Quooker installeret. Stuen er dejlig lys, da de store gulv-til-loft vinduer mod syd invitere solen indenfor.
1. sal med 3 værelser og badeværelse
Fra alrummet kommer I op til 1.salens repos, der fordeler boligens tre værelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe. Alle værelserne fremstår lyse og rummelige og har et dejligt lysindfald. To af værelserne har desuden udgang til boligens svalegang lige over terrassen, hvor man kan nyde en rolig stund i aftensolen, mens roen sænker sig. Sidst er et stort badeværelse i samme flotte stil som badeværelset i stueetagen.
Til rækkehuset er en lille have bag ejendommen, der er anlagt med fliseterrasse og græs. Foran ejendommen er et aflukket fliseareal og plads til 2 biler, den ene kan stå i carporten, hvortil der også er et godt skur.
Alt i alt er dette rækkehus et skønt hjem for jer, der drømmer om en indflytningsklar bolig med nem og dejlig have, men som ikke vil gå på kompromis med et trygt nærområde, en god planløsning og at være tæt på Aarhus. Har rækkehuset vakt jeres interesse, så tøv ikke med at booke en fremvisning hos Nybolig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.