Har du lyst til at erhverve en flot og særdeles lækker ejendom i sygehuskvarteret - Østlige Bydel - så tjek lige her. Huset er registreret som 2-familiesejendom, men kan i den grad også udnyttes af 1 husstand. Hele 4 flotte etager, lige til at flytte ind i hvor alt bare spiller. Huset er beliggende på den rigtige side af vejen med sydvestvendt terrasse/gårdhave. Der er gåafstand til det helt fantastiske område ved Langelinie samt havneområdet som er i evig udvikling - snart med havnebassin. Haurowitzvej er nu lukket ud mod Langmarksvej så gaden er blevet relativ stille, da det kun er beboere fra gaden som primært bruger vejen.
REEL M² PRIS KR. 16.200,00 MED KÆLDER.
INDRETNING:
Kælderen indeholder flot gang med klinker hvor der er indrettet bryggers - lille badeværelse med mulighed for brusebad, toilet og håndvask - kæmpestort disponibelt rum der kan bruges til værelse - og ved siden af dette et lækkert stort walk-in closet - kælder vil være utrolig egnet til en teenager. Her er ligeledes udgang til gårdhaven. I stueetagen finder vi et lækkert badeværelse med brusebad, toilet og håndvask - flot lyst køkken med god skabsplads - soveværelse samt stor lys stue. 1 sal indeholder samme rumfordeling med badeværelse med brusekaine, toilet og håndvask - charmerende køkken med synlige bjælker. Fint stort soveværelse samt stue med synlige bjælker samt udgang til vestvendt balkon - fra stuen er der ligeledes trappe op til hemsen som bruges til soveværelse. En virkelig hyggelig og særdeles flot ejendom.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.