Ejendommen er beliggende lige udenfor Horsens midt i naturskønne og kuperede omgivelser med masser af ro, så den fantastiske udsigt over de åbne marker kan nydes og med skov og Purhøj i horisonten. Der er kort afstand til både skoven i Klokkedal samt Bjerre, som har et populært MTB-spor, altså en beliggenhed der giver mange muligheder for et aktivt udeliv. Samtidig er der kun 10 minutters kørsel til Horsens centrum, og med den nye omfartsvej er det også blevet ganske let at komme til motorvejen. Børnepasning, skole (Højvangsskolen), fritidsaktiviteter og indkøb findes også indenfor 5 minutters kørsel i bil, så her er muligheden for at bo i naturskønne omgivelser, hvor man er omgivet af marker og skov og samtidig være tæt på alle hverdagens fornødenheder.
Denne historiske bygning fra 1878 er den tidligere skole i Uth, hvilket giver en masse charme og sjæl til bygningerne. Huset er beliggende på en 3.430 m2 stor grund og består af 174 m2 bolig, og hvis ikke dette skulle være nok, er der mulighed for at inddrage de ca. 110 m2 uudnyttede loft til beboelsen, som er mere eller mindre klar til at blive udnyttet, da det står helt råt.
Tilhørende huset er der et 144 m2 udhus, som indeholder den gamle gymnastiksal, hvilket stadig ses, herudover er der garage, loftrum til opbevaring samt disp. rum, alt i alt er der et utal af muligheder til diverse hobbyer, værksted mv.
Huset byder på en knap 45 m2 stor stue med brændeovn og masser af lysindfald. Entré med adgang til værelse, hvorfra der er adgang til stuen. Fordelingsgangen giver adgang til husets 3 øvrige værelser samt badeværelset med bruseniche. Lyst køkken med spiseplads. Stort bryggers med skabe og trappe til 1. salen.
Haven er dejligt opvokset og med frugttræer og med mulighed for dyrehold i disse fantastiske omgivelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.