Burgårdevej 28 ligger perfekt. Huset ligger tilbagetrukket på den 3.134m² store grund med udsigt til dejlig natur.
Uanset om man har en pladskrævende hobby, eller blot kan lide at bo bynært og alligevel med god luft til naboerne er muligheden her. Man har også sit eget hobby-værksted med indbygget gulvlift, så der er mange mulighederne på denne matrikel. Huset er løbende renoveret, blandt andet er der gravet ud og lavet gulvvarme i hele kælderen, hvor der i øvrigt er en imponerende god lofthøjde. Der er mulighed for at etablere kontor eller andet pladskrævende hobby i kælderen, idet rummene er store, og der er indgang udefra.
Huset har plads til hele familien og består af: Kælder med 2 store disponible rum, endvidere indgang/bryggers/gangareal, teknikrum samt pænt badeværelse.
Stueplan indeholder: Entre med adgang til 1. sal samt kælderen. Dejligt badeværelse og stort lyst køkken/alrum/stue opført i en vinkel. Fra stuen kan man nyde udsigten udover området eller sidde og nyde varmen fra den flotte brændeovn med glas i siderne. Fra alrummet er der udgang til træterrasse, hvorfra man kan nyde udsigten udover området og sidde og grille på en dejlig sommeraften. Der er etableret gulvvarme i hele stueetagen.
1.sal indeholder 3 værelser samt lille toilet.
Som beskrevet ovenfor er der opført et godt udhus, hvor der er meget højt til loftet og plads til værksted/opbevaring. Udenpå denne bygning er der tidligere fyrrum med lille toilet, der ikke er registreret på BBR. Man har endnu et udhus med plads til campingvogn/trailer eller mindre maskiner.
Haven er udlagt i græs med enkelte større træer.
Det perfekte hus med en skøn bynær beliggenhed i flot natur.
Sdr. Vissing ligger centralt i forhold til flere af de store byer, Silkeborg, Horsens, Skanderborg nås på 20-30 minutter. I Sdr. vissing finder man et godt foreningsliv hvor man blandt andet har mulighed for fitness mv. Indkøb klares nemt i Brædstrup som ligger 7 minutters kørsel fra ejendommen, hvor man også finder skole og mange gode butikker.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.