Denne flotte villa er beliggende i et populært villakvarter i Nim med masser af legekammerater til børnene, tæt ved skoven, skole, børnehave samt den nye købmand og tankstation. Området er desuden fyldt med stier til gå- og løbeture i naturskønne omgivelser.
Derudover er ejendommen beliggende blot 5 min. fra Brædstrup by, hvor alle de nødvendige faciliteter forefindes. Større byer såsom, Horsens, Skanderborg og Århus kan nås indenfor ca. 15-30 min.
Ejendommen har med sin store grund på 8.497 m² plads til den store hyggelige have, samt plads til evt. dyrehold.
Villaen er opført i 2003 og alt fremstår i pæn stand. Boligen indeholder; Hall med adgang til 1. sal, badeværelse med bruseniche, stort køkkenalrum med loft til kip og flot udsigt over haven og naturen via det store vinduesparti, værelse og bryggers.
1. salen indeholder; Repos, badeværelse med bruseniche, 2 værelser hvoraf det ene har hems, soveværelse med direkte adgang til kontor og walk-in closet.
Tilhørende ejendommen er et udhus på 92 m², som indeholder garage, værksted og mindre stald.
Alt i alt en flot ejendom beliggende i unikke omgivelser med mulighed for dyrehold, f.eks. 2 heste og samtidig tæt på alle faciliteter !
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.