I Hostrupkrogen vokser børn op side om side med hinanden og naturen. Og når de som flyvefærdige fugle forlader familiekvarteret og de trygge rammer i det nordlige af Hobro, bliver det helt sikkert med minder om en barndom med masser af legekammerater, dejlige fællesarealer med legeplads og trygge omgivelser.
Fra hoveddøren har du via stiforbindelser kort afstand til områdets skole, daginstitutioner, sportshal samt indkøbsmuligheder - og det samme gælder, når du vil helt ind i bykernen, der bl.a. byder på en hyggelig gågade med et væld af specialbutikker, spisesteder, lækkert havnemiljø og biograf. Beliggenheden lokker med en helt suveræn placering med nem adgang til både motorvej og banegård.
Ejendommen er opført i mursten og er integreret med carporten, så du kan træde tørskoet indenfor. Indvendigt fremstår boligen lys og tiltalende med flotte gulve og gulvvarme overalt, og så er boligen udstyret med både central støvsuger og genvex-anlæg, der sørger for et sundt indeklima. Boligen byder på 177 veldisponerede boligkvadratmeter og byder velkommen indenfor i en kombineret entré og bryggers - herfra er der direkte forbindelse til to store værelser, et lækkert badeværelse med bordarrangement og bruseniche og et lille viktualierum.
Husets hjerte og familiens samlingspunkt er det flotte lyse køkken/alrum, hvor der er god plads til både at lave hverdagsretter og kreere lækre anretninger til middagsselskaber i gode venners lag, imens gæsterne tager plads ved spisebordet. Ydermere venter der dig en stor skøn stue - stuen er forkælet med store vinduer, der fint sørger for at lyset strømmer ind igennem rummet. Fra stuen er der direkte udgang til den skønne udestue med vinduer fra gulv til loft, der på bedste vis nærmest invitere haven indenfor, der er via skydedør udgang til havesiden. Herudover venter der dig endnu to gode værelser, et lille gangareal med skydeskabe og adgang til forældreafdelingen med stort badeværelse med bordarrangement, bruseniche og hjørne badekar og direkte forbindelse til soveværelset, der er indrettet med skydeskabe. Ude venter en sydvestvendte have, der ikke blot inviterer til afslapning på træterrassen. Haven er beplantet med bede, højbede og græsplæne med plads til hygge og leg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.