Hvis I leder efter en nem og indbydende feriebolig, er det værd at se nærmere på dette fine fritidshus, der ligger i Løjt Feriecenter. I får en stor terrasse, og der er blot en kort gåtur til en god badestrand. Af samme grund kaldes området i folkemunde for solsiden. Stranden er både børnevenlig og har Blåt Flag. Området er ligeså børnevenlig, og familiens mindste kan let selv rende ned på den nærliggende legeplads med hoppeborg. Her er også et dejligt poolområde, som I har adgang til gennem ejerforening. Naturen i området indbyder til både kortere og længere udflugter, og måske er det også et aktiv for jer, at Aabenraa Golfbane ligger kun 1 kilometer væk.
Desuden udføres den udvendige vedligehold af boligen samt græsslåningen af viceværten - udgiften hertil er indeholdt i fællesudgifterne.
Fritidshuset er bygget i 1976 som en af Feriefondens boliger, der siden er privatiseret.
Boligen rummer en fin entré med plads til at smide det praktiske overtøj. Praktisk spisekøkken i åben forbindelse med stuen, og med loft til kip. I stuen kan man samles om den hyggelige brændeovn, eller trække ud på terrassen hvis vejret tillader det.
Sommerhuset rummer udover alt dette også to fine værelser, hvoraf det ene er indrettet som soveværelse og det andet med 3 sovepladser i form af køjeseng. I hele boligen er der sat troldtekt lofter op, som sikrer en god akustik.
Ønsker du en sommerbolig med dejlig beliggenhed, og med minimal vedligehold? Så kontakt Nybolig Aabenraa i dag for fremvisning!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.