Beliggenheden:
Her kan du komme til at bo med en uovertruffen udsigt og et fantastisk lysindfald i rolige omgivelser, med Bassin 7, restauranter, Havnebadet, Markedshallen og Føtex inden for få minutters gang. I skrivende stund er de hyggelige fritliggende caféer ved at blive opført og indrettet nærmest lige uden for døren. Det kommer til at fuldende den fantastiske stemning, der er på Ø4 ved Bassin 7.
Indretningen:
Turen starter allerede fra gaden, hvor du med det samme vil føle, at bygningen her er noget helt særligt! Bygningen er insitu-støbt, facaden er beklædt med stikfalset kobber, vinduerne fra Krone er sort alu udvendigt og egetræsrammer indvendigt. Opgangen byder velkommen med en flot, rå stil med beton og behagelig belysning.
Selve lejligheden byder velkommen i en fordelingsentré med en flot, rå betonvæg. Lejligheden har flotte, massive egetræsplankegulve fra Junckers. Badeværelset er udført i nydelige materialer og med fliser i sildebensmønster i brusenichen og med en dejlig belysning. De to værelser er begge med en smuk udsigt og indbygningsskabe. Værelserne ligger på hver sin side af det fuldstændig fantastiske køkken-alrum. Her er et kvalitetskøkken fra Svane i sort, med alt i hårde hvidevarer, blandt andet ovn fra Gaggenau og en Quooker i bruneret messing. Rummet har et fantastisk lysindfald med vinduer fra flere sider, udsigt til både Risskov hen over Ø-linjen, bugten via kanalen og ikke mindst indre havn. Fra alrummet bliver du draget mod den dejlige, tilbagetrukne terrasse med træbelægning, som indbyder til at nyde solen og udsigten.
Hele lejligheden har naturligvis gulvvarme.
Ejendommen har en fed, fælles tagterrasse på 19. sal, hvorfra der er udsigt over hele byen. På terrassen er der to udekøkkener og nogle gode, fælles møbler. Ganske enkelt unikt!
Kontakt Nybolig Aarhus C - Bruuns Bro Lejligheder for en fremvisning på tlf. 8617 4011.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse