I det attraktive Latinerkvarter i Aarhus er denne fine treværelses lejlighed nu klar til nye ejere. Med to værelser, en stue samt et godt badeværelse og køkken er boligen oplagt som delelejlighed mellem venner eller til den lille familie. Her er kort til vandet og til alle byens tilbud.
Lejligheden befinder sig i stueetagen i en god og sund ejerforening i en ejendom fra 1899. Udenfor er der et hyggeligt gårdmiljø, hvor der også er mulighed for cykelparkering.
Rundturen starter i den rummelige stue, der prydes af et flot gulv samt et bredt vinduesparti, der lukker lyset ind. Desuden har rummet fritlagte loftsbjælker, som tilfører en oprindelig charme til boligen. Oven i alt dét får I en betragtelig lofthøjde på lige knap tre meter, hvilket giver en fantastisk rumfornemmelse til det dejlige opholdsmiljø. Tilstødende finder I et pænt køkken med lyse, udskårne fronter, der ledsages af en lækker bordplade.
Via et mindre gangareal, som er veludnyttet med indbyggede skabe, kommer I til badeværelset, der har hvide klinker på væggene og et sort gulv. Badeværelseselementet er i samme kontrastfyldte farve og er med til at skabe et stilrent udtryk i rummet. Her er tilmed et vindue. Afslutningsvist er der de to værelser, som begge er lyse og indretningsvenlige, og det ene har faste skabe.
På Mejlgade 88 bosætter I jer i et stemningsfuldt kvarter med lækre restauranter, hyggelige caféer og gode specialforretninger. I kan gå til Store Torv på ti minutter, og så er der blot 300 meter til vandet og til indkøb, mens der er endnu kortere til offentlig transport.
Lyder det som noget, I kunne tænke jer at se? Så ring allerede i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.