Nedlagt landejendom med mere end 2 ha jord og mulighed for dyrehold
I et fredeligt, naturskønt område ligger dette charmerende, nedlagte landbrug i cykelafstand til Christiansfeld - et aktivt lokalsamfund med alt fra skole, børnepasning og gode indkøbsmuligheder.
Og det er ikke engang det bedste, for I får også en pragtfuld udsigt til de omkringliggende marker samt adgang til den skønneste natur i jeres kommende have, der er lidt af en skøn oase.
Jeres udeliv bliver ikke som det, de fleste kender til, for her får I mere end 2 ha. jord, og haven ved huset byder på køkkenhave, frugttræer, plæne og en stor gårdsplads, mens I for enden af haven får jeres egen sø.
Der venter også flere solrige terrasser, hvoraf den ene er overdækket og har adgang til ejendommens tidligere garage, hvor der nu opbevares træpiller til fyret, som står i et separat rum. Derudover får I også et værksted med nedgang til et gammelt beskyttelsesrum, hvor sælger har opbevaret syltet frugt, kartofler mm. samt et drivhus, flere udhuse, carport og et åbent cykelskur.
Boligen byder i stueplan på køkkenalrum med gulvvarme i køkkenet og plads til både familiens kok og til gæster. Desuden er der udgang til haven herfra.
I får også to sammenhængende stuer med synlige loftsbjælker og fine lysindfald. Ved behov kan der etableres et par gode børneværelser i den nordvendte stue, mens I bevarer den sydvendte, som den er. Herfra er der udgang til terrasse.
Dertil bad med brus og gulvvarme samt bryggers ligeledes med gulvvarme, plads til opbevaring og vaskefaciliteter.
Førstesal rummer en charmerende stue med fritlagte hanebånd samt ovenlysvinduer - de østvendte vinduesruder er tonede, hvilket skærmer for udelyset. Ønsker I morgensolen helt ind på etagen, kan ruderne nemt udskiftes. Etagen byder også på et soveværelse med skabsvæg og repos med udgang til etagens store, skønne vestvendte altan samt til et par hyggelige hemse med plads til overnattende gæster - der er tilmed gangbro fra den ene til den anden. Ydermere rummer etagen et nydeligt toilet.
Sjældent udbudt ejendom, der bør ses!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathilde Bladt Radich Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse