På Baldersvej i Kolding har du nu mulighed for at få fingrene i et ægte kvalitetshus med æstetik og charme fra 1950'erne.
Når man kommer ind i ejendommen, byder entreen på originale sildebensparketgulve samt en trappe i original 50'er stil. Derfra kan man bevæge sin ind i stuen, som ligeledes byder på en flot udsigt ud over Kolding Fjord. Hertil hører en havestue med udsigt over fjorden.
Fra stuen kan man bevæge sig ind i spisestuen, hvortil køkkenet støder til. Køkkenet er lukket af med tilhørende spiseplads. Fra køkkenet er der adgang til en fordeler gang, hvor vi har adgang til kælder, gæstetoilet og entré, hvor man kan komme på husets 1. sal.
På husets 1. sal finder vi et mindre værelse samt to gode værelser og et badeværelse. Badeværelset er dejligt lyst og i fine originale materialer.
På Baldersvej befinder man sig et stenkast fra fjordens blå bølger, og blot 1,6 km fra centrum af Kolding.
Med nøglerne til denne villa kommer du til at bo i et fredeligt og særdeles børnevenligt område. Der er ikke mere end en gåtur på fem min. til nærmeste supermarked samt en kort cykeltur til den lokale skole eller daginstitution.
På Baldersvej er du også i nærheden af Koldings flotte natur i form af Marielundskoven, hvor der er rig mulighed for en gå- eller løbetur med hunden.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her