Velkommen til denne charmerende, velholdte villa, der rummer 119 kvm. og ligger i et dejligt roligt kvarter, som I kommer til at dele med en hel del børnefamilier. På Bekkasinvej kommer I til at bo centralt i Kolding i kort afstand fra hverdagens mange bekvemmeligheder såsom Munkevænget skole, gode dagligvarebutikker og pasningsmuligheder. Der er heller ikke langt til Kolding Gymnasium og Slotssøen, ligesom ejendommen ligger centralt mellem Kolding Storcenter og midtbyen. Desuden er der bare fem minutters kørsel til motorvejsnettet.
I 2001 fik huset nyt tag og er løbende blevet vedligeholdt samt opdateret efter behov.
Bag hoveddøren får I et velindrettet køkken med flere skønne detaljer herunder en indendørs grill og en ekstra stor ovn - med andre ord er der fine muligheder for at lave mad sammen og til både familie og venner.
I forbindelse med køkkenet ligger husets rummelige stue med parketgulv og udgang til sydvendt terrasse, mens værelsesafdelingen ligger i den anden ende af villaen, hvor I finder tre lyse, indretningsvenlige værelser samt et pænt badeværelse med skabsplads, bruseniche og gulvvarme.
Dertil entré og fordelingsgang samt bryggers med plads til opbevaring og vaskefaciliteter.
Udendørs er der rigtig god plads til familielivet og til ungernes leg. Den nemme have byder på en stor plæne samt en afskærmet terrasse foran huset, mens den i baghaven vender stik mod syd. Drømmer du og resten af familien om at høste egne kartofler, gulerødder og rødbeder fra egen køkkenhave, er der rig mulighed for at etablere en sådan udendørs, hvor der også er god plads til at plante frugttræer, bygge højbed, så blomsterfrø og opfylde alle jeres øvrige havedrømme.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.