Denne bolig er ganske speciel og fuld af finurlige detaljer, masser af god stil og en stemningsfuld atmosfære. Så får man tilmed en storslået udsigt over fjorden fra villaens beliggenhed i første række til vandet.
Fra havens højtliggende terrasse får man en klar fornemmelse af ejendommens pragtfulde placering. Udsigten. Sanserne vækkes, når man står ved glasafskærmningen og lader blikket panorere hen over fjorden.
Indendørs lever boligen op til omgivelserne med lyse, åbne rum, store vinduespartier og en gennemført indretning. I stueplan bydes man indenfor i lys entré med garderobeplads og adgang til det fine gæstetoilet – det eneste originale rum i boligdelen – samt til køkkenalrummet. Her er udsigten blændende, men bliver overgået af panoramaudsigten i spisestuen, der er aldeles misundelsesværdig. Opholdsstuen med parketgulv, brændeovn og loft til kip har udgang til havens pragtfulde, sydvendte terrasse samt trappe til sove- og børneværelse samt lyst badeværelse. Derudover er der endnu et fint børneværelse, som ligger et niveau oppe med en dejlig udsigt til baghaven med gamle, høje træer. I soveværelset er der faste skabe og børneværelserne har hver sin hems.
Underetagen rummer godt viktualierrum, vaskerum med bruser og plads til vaskefaciliteter, fyrrum, godt kontor med gulvvarme samt vinkælder med muret vinreol samt forrum. Dertil dobbelt garage med el-porte med direkte indgang til boligens underetage. Alle vinduer er blevet skiftet til alu/trævinduer i de seneste ti år.
Mens forhaven har terrassen, som sælger bruger fra det tidlige forår til langt ind i september, er baghaven et tryg sted for familiens yngste med de mange, gamle træer og masser af steder at lege og gemme sig.
Fra matriklen er der tilmed ikke langt til skole, børnepasning, indkøb, skov og selvsagt til vandet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.