Centralt i byen og samtidig ganske ugeneret - ja, denne etplansvilla i Aabenraa har en virkelig attraktiv placering. Men det er ikke den eneste kvalitet. Det velholdte hus byder nemlig også på mange gode kvadratmeter, der blandt andet inkluderer tre værelser og et skønt stuemiljø i XL-størrelse.
Ude kan I se frem til en privat have, hvis frodige beplantning skaber en hyggelig atmosfære. I haven er der etableret et stort terrasseområde, og her er endvidere både drivhus og haveskur. Med til huset følger også en carport med indbygget redskabsrum.
Villaen er fra 1974, og huset er opført i hvide sten med mørkt sadeltag. Inden døre vil I sikkert vælge at opdatere boligen for en mere tidssvarende stil, men standen er fin, så eventuelle moderniseringer kan klares løbende.
Planløsningen giver jer som nævnt tre værelser, der alle er samlet omkring en klassisk fordelingsgang. Det oplagte soveværelse er ekstrastort, og såvel her som i det ene af de to børneværelser er der faste skabe. Værelsessektionen indeholder tillige et badeværelse, der har gulvvarme og adgang til et opbevaringsrum.
Boligen har herudover endnu et badeværelse samt stuemiljøet, et lyst spisekøkken, et bryggers og en entré.
Stueafdelingen udgøres af tre stuer, der ligger i åben forbindelse. Her er store vinduespartier, der sørger for lys og grøn udsigt til haven. Det ene stueafsnit har desuden gulvvarme og udgang til terrassen, mens et andet har brændeovn og adgang til en vestvendt udestue.
Beliggenheden giver jer som sagt rolige hjemmerammer og kort afstand til alle byens tilbud. Huset ligger for enden af en lille, lukket vej, og som adressenavnet antyder, bor I tæt på den smukke park, der omgiver Brundlund Slot og Slotsmøllen. Spadsereturen ned til havnen tager kun seks minutter, og her er få minutter på cykel til bymidtens mange butikker. Fra adressen er der også bekvem cykelafstand til flere daginstitutioner og skoler, heriblandt Kongehøjskolen, som nås på fem minutter.
Aabenraa
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.