Hele den velindrettede familievilla her på Kromai 84 i Løjt Kirkeby blev gennemrenoveret i 2007 – ja, faktisk var det kun soklen og ydermurene, der stod tilbage – og I kan derfor se frem til at flytte ind i en særdeles lys og indbydende villa med masser af moderne træk. Centralt i hjemmet venter eksempelvis et stort, åbent opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet og stuen smelter elegant sammen, og her er der virkelig fine rammer om de fælles hyggestunder. Køkken-alrummet har loft til kip og udgang til en skøn terrasse, hvoraf en del er overdækket, så det er tilmed let at lade ude og inde smelte sammen på de lune sommeraftener. Privatlivet får bestemt også fine vilkår, for huset har hele seks gode værelser. To af disse er udstyret med en hyggelig hems, mens to andre ligger i en afdeling for sig selv ved entréen. Her er det oplagt at lade familiens teenagere indrette sig, ligesom her også er mulighed for at etablere en særskilt erhvervsafdeling med eksempelvis kontor og opbevaringsrum. Boligen rummer også to lækre badeværelser samt et bryggers, og fra entréen er der tørskoet adgang til ejendommens velisolerede carport, som foruden to biler har god plads til parkering af familiens øvrige køretøjer. Når det gælder turen rundt i det hyggelige nærmiljø, er cyklen, løbehjulet eller måske barnevognen det oplagte valg af transportmiddel, for både SuperBrugsen, byens gode pasningsmuligheder og den lokale skole, som går til niende klasse, ligger inden for meget overskuelig afstand fra adressen. Da huset samtidig er placeret for enden af et lukket vænge, er her et absolut minimum af trafik omkring matriklen, og børnene kan trygt hygge sig med kammeraterne såvel på vejen som i den dejlige, nemme have.
Løjt Kirkeby har 2.200 indbyggere og har gennemgået en rigtig positiv udvikling de seneste 10 år, hvor flere nye udstykning er fyldt med nybyggede familie villaer, hvilket har haft en meget positiv effekt på skole og foreningsliv i området. Byen er kendt for sin naturskønne beliggenhed og det kuperede terræn på Løjt Land med nem adgang til flere strande i området. Såvel discountkæden Netto og Super Brugsen er repræsenteret i byen og generelt har byen alle dagligdagsfaciliteter. Kontakt os for en fremvisning og få mange flere detaljer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.