Beliggende på en lukket, stille villalomme findes denne gulstensvilla fra 1974. Beliggenheden byder på kort afsted til skov, der giver gode muligheden for gå,- løbe eller cykelture i området, og som via lukket stisystem fører til skole, børnehave, fritidsfaciliteter samt
indkøb. Der er ligeledes kort afstand til offentlig transport, det nye Sygehus Sønderjylland samt motorvej E45.
Ejendommen er delvis renoveret indvendigt såvel som udvendigt. Blandt andet er alle vinduerne udskiftet til PVC i 1999/2000 og fordør og terrassedørsparti til træ-/alu i 2009, så den løbende vedligeholdelse er ikke til at overse. I 2009/2010 er der etableret ny flisebelagt indkørsel med ny kloakering (inkl. adskillelse af regn- og spildevand) samt udskiftning af indvendige døre/karme, og i 2015 er der etableret en flot, ugeneret træterrasse mod syd/vest.
Indvendigt bydes velkommen i en stor, lys entré hvor der er adgang til et moderne Vordingborg-køkken i lyse elementer og spiseplads. Fra entréen er der endvidere adgang til en stor sektionsopdelt stue med masser af plads og et godt lysindfald samt udgang til den syd/vestvendte træterrasse. Fra stuen er der via dobbelte skydedøre adgang til et stort værelse, som også kan bruges som spisestue - eller der kan åbnes op mod køkkenet og dermed skabe et stort køkken-alrum. Villaen indeholder derudover tre regulære værelser, alle rummelige med skabsplads og placeret i en klassisk soveafdeling med eget badeværelse fra 90'erne med brusehjørne, badekar og lyst miljø, samt vinylgulv. Herudover forefindes yderligere et badeværelse i klassisk 70'er stil med grå vægfliser, muret bruseniche, væghængt toilet og gulvvarme - dette rum trænger til renovering. Slutteligt er der bryggers i en praktisk størrelse med plads til vaskefaciliteter- også dette rum trænger til renovering.
Villaen ligger på en stor grund, hvor i ankommer til en flisebelagt indkørsel. Dertil et fint redskabsrum med god plads til haveredskaber cykler m.v. bag ejendommen.
Alt i alt en velbeliggende villa i en prisklasse med mulighed for at sætte sit eget præg. En ny køber må forvente renovering såvel indvendigt som som udvendigt, men i.f.t. lignende størrelse villaer i området, så er der også plads i prisen til renovering.
Om Aabenraa
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.