Smuk og charmerende murstensvilla med solrig placering tæt på skov og by
I et stille kvarter nær Aarhus centrum, Marselisborgskovene, havnemiljøet og de skønne sandstrande langs Aarhus Bugt ligger en tidløs og yderst velholdt murstensvilla, som nu kan blive din. Ejendommen fra 1946 kombinerer klassisk charme med moderne opdateringer, og til den hører en stor, lukket og sydvendt grund, hvor der er sol det meste af dagen.
Villaen emmer af charme med sine changerende murstensfacader, og det grundige vedligehold er også til at få øje på. Huset er nemlig udstyret med et nyt tag fra 2025 samt nyere termovinduer. Den sydvendte placering og afskærmningen fra vejen bidrager til følelsen af privatliv i haven, hvor der er god plads til sommerens udfoldelser.
Inden døre møder du en moderne bolig med en funktionel planløsning fordelt på tre etager. Stueetagen er praktisk og indbydende med et gæstetoilet ved entréen, hvorefter det meste af arealet er afsat til to store stuer og et køkken. Stuerne modtager dagslys fra flere vinkler, ligesom de er præget af solide trægulve og masser af plads til møblerne. I havestuen er der brændeovn, og det er også herfra, du tilgår haven.
På første sal finder du tre gode værelser, hvoraf det ene har egen altan, og et badeværelse med bruseniche. I kælderen er der en behagelig loftshøjde og gulvvarme i alle rum. Her finder du endnu et badeværelse med bruseniche samt et stort vaskerum og yderligere to disponible rum. Kælderen har desuden egen indgang.
Kombinationen af det rolige villakvarter med nærheden til naturen, vandet og det summende liv i midtbyen gør beliggenheden til noget helt særligt. Du bosætter dig i et attraktivt og indholdsrigt område nær alle hverdagens fornødenheder. Ligeledes kan du nemt begive dig til Midtbyen og Aarhus Banegård eller cykle til vandet gennem Marselisborg Skovene.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt
Kontakt
Peter Dybvad
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret