Når man ser billederne af denne ejendom, er den første tanke sydens sol og varme, og det får man også i fulde drag i det fantastiske poolområde. Her har sælger skabt et fantastisk miljø, som først rigtig opleves i forbindelse med en fremvisning af huset. Poolen er 5X6m. & 1,4 M. dyb, opvarmet og meget billig i drift og nem at holde med mekanisk rensningsanlæg, så det er ren nydelse uden de store bekymringer. Terrassen og poolområdet er ikke bare lækkert - det ligger også helt optimalt i forhold til solen med sin syd-/ og vestvendte orientering.
Tæt ved Aarhus Centrum
Med denne beliggenhed kommer du til at bo tæt ved Aarhus Centrum, som ligger ca. 3 km fra ejendommen, så alle midtbyens faciliteter er indenfor kort afstand, både på cykel eller med en af de mange busser, der kører fra området. Ejendommen er en del af det attraktive Kalenderkvarter, hvor denne ejendom ligger godt gemt væk fra Ringvejen, hvor den store støjmur tager næsten alt trafikstøj. Ejendommen ligger tæt på Stor Center Nord og Skejby sygehus, og 400 m. fra stor grøn park og Marienlyst golfklub (fri adgang for områdets beboere) Ejendommen hører til Hasle Skole, som er en af områdets bedste folkeskoler.
Flot stand og indflytningsklart
Ejendommen har indenfor de seneste år gennemgået en gennemgribende renovering, hvor sælger har fornyet og moderniseret stort set alt, således at ejendommen i dag står helt klar til indflytning. Af større renoveringer kan bl.a. nævnes: Renovering af gæstetoilet og badeværelse, nyt køkken fra 2010, filt på størstedelen af væggene, slibning af gulve i alle værelser, nye gulve fra 2015 i stueafdelingen mv.
Ejendommens indretning er rigtig god og byder bl.a på hele 4 værelser, der alle har en god størrelse. I værelsesafdelingen ligger de 3 af værelserne. I samme afdeling ligger det store og praktiske bryggers samt både badeværelse og gæstetoilet, der begge står flot. Køkkenet er et rigtig flot HTH køkken med klassiske hvide højglans elementer, som står som en god kontrast til den sorte bordplade. I forbindelse med køkkenet ligger den store stue. Fra stuen er der adgang til ejendommens 4. værelse.
Garagen er 29m2. med arbejdsværksted og el-garageport, samt tilhørende skur på 7m2.
Det her er en ejendom, som skal opleves på en fremvisning - poolområdet er et kapitel for sig selv, ejendommen fremstår flot både inde og ude - og så bliver man overrasket over, hvor stille der er til trods for den bynære beliggenhed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.