Fuldmuret etplansvilla i Aarhus V med solvendt have og plads til hobby
Denne lyse og venlige etplansvilla giver ikke kun let adgang til Aarhus’ mange tilbud, men også fine rammer om familielivet og plads til hobby. Du kan se frem til tre værelser og et sammenhængende opholdsmiljø, mens du får mulighed for at udfolde dine interesser i en integreret garage med et disponibelt rum, som er velegnet til værksted eller hobbyrum. Dertil kommer et udeområde med stort skur, udhus og lukket baghave orienteret mod syd.
Placeringen i Aarhus V gør det nemt at nå både skoler, daginstitutioner, fritidsfaciliteter, uddannelse og indkøb til fods eller på cykel på kort tid, ligesom du får hurtig forbindelse til motorvejsnettet og midtbyen i hver sin retning. Eksempelvis har du kun et kvarter på cykel til Åboulevarden og byens café- og butiksliv blandt meget andet. Lad dig ikke snyde af adressen, for den er langt mere rolig end det lyder til, da huset ligger godt gemt væk fra støjmuren ved ringvejen, som både tager støjen fra trafikken og sikrer en rolig vej.
Ejendommen er opført i 1996 i et solidt, fuldmuret udtryk med den indbyggede garage på 26 m2 i tillæg til boligens 119 m2. Siden sin opførelse er tingene løbende blevet vedligeholdt, så du kan se frem til en meget lys og indbydende bolig.
Der er rig mulighed for at dyrke samværet i det skønne opholdsområde, der består af køkken-alrum og stue forbundet af charmerende franske døre. En karnap med direkte udgang til terrassen velsigner køkken-alrummet med et forbedret lysindfald, og fra køkkenet er der adgang til bryggers med bagindgang. Boligen byder også på de tre værelser, et pænt badeværelse og husets entré. Derudover giver det for nyligt installerede ventilationsanlæg et sundt indeklima.
Huset er flankeret af garager og fra begge sider er der gennemgang til den lukkede, private baghave, hvor solen kan nydes i en sådan grad, at man næsten glemmer, Aarhus C blot er 15 minutter væk. Terrassen vender stik mod syd og er delvist overdækket, mens haven også giver plads til legefaciliteter, højbede og et udhus på 11 m2 bagerst.
Her får du kort opsummeret en familievenlig bolig med hyggeligt udemiljø og kort afstand til Aarhus’ mange bekvemmeligheder. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning!
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret