I attraktive Åbyhøj møder I denne flotte, renoverede villa, som på bedste vis sikrer jer gode rammer om hverdagen. I overtager her en charmerende bolig, der byder på 155 m2 fordelt over to plan, og hertil er der 90 m2 i kælderen.
Murermestervillaen fremstår nydelig med en rød murstensfacade, der komplementeres af hvide vinduesrammer og rødt tegltag. Foran huset parkeres bilen på en flisebelagt indkørsel, og herefter kan I bevæge jer indenfor, hvor I bliver mødt af lyse og indbydende rum, flotte plankegulve, loftrosetter og andre herskabelige elementer. Stueetagen er dedikeret til opholdsrummene med køkken, spisestue, dagligstue og vinterhave samt et gæstetoilet. Stuerne gemmer begge på fine indretningsløsninger, og i dagligstuen er der mulighed for at skabe et hyggeligt rum foran den smukke kamin, mens køkkenet er effektivt udnyttet med skabsplads. Planløsningen giver jer mulighed for at skabe et stort køkkenalrum med direkte udgang til haven.
Førstesalen har tre værelser, som alle har en god størrelse, og fra det ene værelse er der udgang til en solrig altan, som giver kig over ådalen til den sydlige del af byen. Desuden er der en repos, som giver mulighed for en hjemmearbejdsplads eller en hyggekrog. Til sidst kan I gå ned i kælderen, hvor der venter jer fire disponible rum, af en god størrelse og med god loftshøjde. I har selv mulighed for at sætte jeres eget præg på kælderen, da den ikke er renoveret.
Udenfor er der en skøn fliseterrasse, der breder sig om ejendommens øst- og sydside. Haven er anlagt med græsplæne, træer, buske og spændende beplantning. I bunden af haven er der en terrasse på 60 m2, hvor der er sol hele dagen. Endelig er beliggenheden også værd at fremhæve, da i fra adressen på Carit Etlars Vej 12 nemt når alle hverdagens gøremål. I en radius af 450 meter finder I både Gammelgårdsskolen, daginstitution, indkøbsmuligheder og offentlig transport. I kan desuden tage cyklen og hurtigt nå Brabrand Sø, ligesom I heller ikke er langt fra Aarhus midtby med spisesteder, butikker samt togforbindelser fra Aarhus Banegård. Desuden er der fra beliggenheden i Åbyhøj kun et par kilometer til motorvejstilkørsel.
Kontakt os allerede i dag for at høre mere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her