På en rolig villavej i Åbyhøj ligger denne solide bungalow, som med sine 192 etagemeter fordelt på stueplan og kælder byder på et væld af gode indretningsmuligheder i moderne rammer. Huset er gennemrenoveret med blandt andet hulmur, vinduer, understøbning, isolering af kælderydervæg, fugtsikring og omfangsdræn. Fra adressen er der ikke langt til Gammelgårdsskolen, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. På cykel tager det omtrent 15 minutter til Aarhus midtby.
Ejendommen er opført i klassisk bungalow-stil med pyramideformet tag med lav hældning. En bungalows primære dyd er funktionalitet, og dette løfte opfyldes til fulde i boligen med en god planløsning, der får det optimale ud af de to etager, som hver byder på 96 m2. Overalt er det tydeligt, at her ikke er gået på kompromis med hverken komfort eller æstetik under istandsættelsen.
Kælderen har egen indgang gennem garagen og byder på en indretning med et bryggers, tre disponible rum i boligkvalitet og et lækkert badeværelse med store, sandfarvede fliser på gulvet, der er ført videre op på væggen i den glasafskærmede bruseniche med regnbruser og linjeafløb. Samme fliser og indretning er anvendt på badeværelset i stueplan, og binder en rød tråd gennem hjemmet.
Resten af stueplan er dedikeret til skønne opholdsmiljøer med to stuer en suite, som ligger i åben forbindelse til køkken-alrummet. Overalt strømmer et rigt lysindfald ind takket være de store vinduespartier, der er kendetegnende for hustypen. Køkkenet fremtræder flot og moderne med de hvide fronter, som hårde hvidevarer er gemt væk bag for et strømlinet udtryk.
Fra alrummet kan I træde ud på trappen, der fører til terrassen, som er orienteret mod vest, så I kan spise aftensmad i dagens sidste solstråler om sommeren. Når maden er spist, kan I selv tilberede desserten over åben ild ved bålstedet. Børnene får desuden glæde af både sandkasse og et gyngestativ med sansegynge i den solrige have.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.