Gransangervej 9 8250 Egå
Flot kvalitetsvilla på en lukket vej ved vandet
Lad boligjagten ende lykkeligt på en lukket vej ved Skæring Strand. Kun få minutters gang fra vandet ligger jeres nye hjem: en flot, lys og højloftet kvalitetsvilla fra 2005. Turen går gennem en velindrettet bolig i ét plan, før den ender ude i haven, hvor I bliver mødt af masser af sol og grønt til øjet.
Huset ligger helt privat som det sidste på vejen, hvor I allerførst bydes velkommen af carporten med den tilstødende “portnerbolig” – et opvarmet anneks, der giver plads til eksempelvis hjemmekontoret eller et træningsrum. Fra annekset har I havkig, som flere andre steder på matriklen, for ejendommen ligger højt i landskabet, hvilket også betyder, at I aldrig har problemer med vandet; trods den korte vej til stranden.
Villaen er tegnet af sælger, og der er passet utrolig godt på huset siden opførelsen, så hjemmet fremstår yderst velholdt. I skal se nærmere på 133 m2 med bl.a. gulvvarme overalt, flotte asketræsgulve og tidløst inventar. Rumfornemmelsen er fantastisk i hele huset, hvor lofterne er ført til kip, og hvor store vinduespartier fylder rummene med det skønneste lysindfald.
Kvadratmeterne er godt udnyttet, så de føles som flere. I får bl.a. tre fine værelser i en separat afdeling, der også rummer to stilrene badeværelser, hvor indretningen prydes af italienske fliser, lyse nuancer og Svane-inventar. Dertil kommer bl.a. et bryggers med en ny Frigor-vaskemaskine fra 2025.
Til slut træder I ind i det store, åbne leverum, som imponerer med loftshøjden og lysindfaldet fra demange vinduer. I kan mødes over madlavningen i det velholdte Svane-køkken, der er udstyret med flere Siemens-hvidevarer, eller I kan slå jer ned i stuen med fri udsigt til haven. Når sommeren kommer, vil en lang række terrassedøre vise vej ud i havens grønne omgivelser, hvor I får et dejligt uderum med flere hyggekroge og en stor træterrasse. Her kan I følge solen dagen lang med udsigt til både egern og ræv, der kigger forbi.
I bor på en rolig vej med et godt naboskab, hvor man er fælles om at holde vejen ved lige. Side om side med hækken, der indrammer jeres have, løber en lille sti, der fører jer lige ned til Plantagevej og dermed direkte mod vandet. I er omgivet af skøn natur, som også møder jer i Mindelunden, og samtidig har I nem adgang til indkøb, skole, pasningstilbud og selvfølgelig storbylivet i Aarhus C.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Utrolig velholdt villa fra 2005
Masser af lys og lofter til kip
Sidste hus på en lukket vej
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingBo Kræmer
Salgschef, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Århus Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret