Gennemført funkisvilla med 260 etagemeter i Kongsvang
Carl Jensens Vej 8 har en ganske sublim beliggenhed i et roligt villakvarter og lige på kanten af Aarhus C.
Huset fremstår i flot og indflytningsklar stand, og det er løbende vedligeholdt samt fornyet, med blandt andet termoruder, som er udskiftet i 2024, samt en facade, der blev vævspudset for cirka fem år siden. Indenfor kan I glæde jer til en 130 kvadratmeter stor stueetage, samt en ligeså stor kælderetage. På stueplan er der åbnet op mellem køkkenet og de to stuer, så I får et sømløst forløb mellem køkken, spisestue og dagligstue. Der er ligeledes en lys og indbydende atmosfære med høje vinduespartier, en pejs i den ene stue og et smukt parketgulv i asketræ. Etagen har herudover to værelser samt et badeværelse og et separat gæstetoilet.
Underetagen har en god loftshøjde samt lyse og rummelige disponible rum, der kan danne rammer om mange forskellige formål, mens der også er endnu et badeværelse samt et bryggers.
Udenfor venter jer en lukket og solrig have samt flere terrasseområder og hyggekroge. Der er en overdækket veranda i direkte forbindelse med køkken-alrummet, og bevæger I jer ned ad trappen, er der også en vestvendt fliseterrasse med plads til havebord og grill.
Bosætter I jer, får I noget nær den perfekte beliggenhed med kort afstand til skoven, Ceres Park, Tivoli Friheden, Tangkrogen samt til Frederiksberg med både Torvemarked på Ingerslev Boulevard og de mange specialbutikker, caféer og spisesteder på Jægergårdsgade. Skole, daginstitution og indkøb kan I samtidig let nå til fods.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Dybvad
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse