Søger I en bolig med en hyggelig beliggenhed? Så skal I vende blikket mod denne villa i landsbyen Skjoldelev, hvor I kan glæde jer over et aktivt landsbymiljø med hjælpsomme naboer samt aktiviteter for såvel store som små med forsamlingshus, legeplads og boldbane.
Ejendommen fra 1910 præsenterer sig med en hvidpudset facade og et mørkt tag. Hertil hører også en carport og et lille skur.
Det naturlige samlingspunkt bliver den indretningsvenlige stue med velplacerede vinduer, der sikrer et skønt lysindfald. Her kan I etablere en spiseafdeling i den ene ende og placere en sofagruppe i den anden.
Vordingborg-køkkenet fra omkring 2015 er udstyret med fin opbevaringsplads til remedierne, så bordpladen er fri til madlavning. Tilmed får I plads til en mindre spisekrog til de hurtige morgenmåltider. I det tilstødende rum er der en mindre stue med forskellige anvendelsesmuligheder. Videre finder I et værelse samt et badeværelse med bruseniche og håndklædetørrer.
Førstesalen rummer et værelse og et stort, disponibelt rum, som alt efter jeres behov kan udnyttes og etableres til et ekstra værelse, hvis I ønsker endnu et børneværelse, kontor eller hobbyrum. Afslutningsvis råder kælderen over et disponibelt rum og et vaskerum med plads til vaskefaciliteterne.
Udenfor kan I se frem til en dejlig have med en græsplæne og en terrasse, hvor det i sommerhalvåret er oplagt at indtage middagen, mens det hyggelige vægdrivhus gør det muligt at nyde udendørslivet, selv når duggen er faldet.
I hverdagen finder I skole, daginstitution, indkøb, idrætshal og bus inden for en radius af 3,5 kilometer, ligesom der er kort afstand til skov og marker. I bil er der ikke langt til Hinnerup Station og motorvej, ligesom det tager omtrent 25 minutter at nå Aarhus centrum og Skanderborg, mens køreturen til Randers og Silkeborg kan klares på en halv time.
Ring på 8943 4545 i dag for en fremvisning i morgen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.