Vores tidligere annoncerede to lejligheder i Hejredalsparken blev revet væk, men vi har været så heldige at få yderligere to til leje! Derfor kan vi nu udbyde denne attraktive 3-værelses leje lejlighed beliggende i Hejredalsparken, hvor der er store grønne områder, legeplads, samt meget tæt på skov og Brabrand sø.
Her får du 3 lyse værelser fordelt over 84 kvadratmeter til en yderst attraktiv pris, i dejligt grønt område tæt på skov og sø, og kun 500 meter fra shopping, specialbutikker, restauranter og indkøb City Vest.
Beliggenheden er meget ugeneret beliggende væk fra større veje og blot 15 min på cykel til Aarhus C og Universitetet. Der er endvidere gode busforbindelser lige uden for døren. Med til lejligheden følger licens samt gæstelicens til privat parkeringsplads professionelt administreret af Q-Park, så man er sikker på at der altid er plads.
I Hejredalsparken har beboerne adgang til en super fed el-delebil, så man nemt og bekvemt kan komme på weekendtur eller en tur i IKEA. Alle nye lejere får endvidere 2000 kr. GRATIS GAVEKORT ved indflytning, som kan benyttes til el-bilen.
Har du grønne fingre, er der i Hejredalsparken endvidere mulighed for at få en nyttehave, hvor man kan dyrke alverdens urter og grønt.
Lejligheden byder på et rummeligt køkken med hvide fronter og lille spiseplads. Køkkenet er udstyret med opvaskemaskine, mikroovn og køle/fryseskab. Badeværelset er pænt og lyst med separat bruseniche. Lejlighedens hjerte er den rummelige stue med udgang til den dejlige sydvestvendte altan, hvor solen kan nydes det meste af dagen med vidunderlig udsigt over grønne arealer, skov og kig til vandet.
Til lejligheden hører godt tremmerum i tør kælder, hvor der ligeledes er gode vaskefaciliteter.
Kontakt Nybolig på nry@nybolig.dk for nærmere information og en fremvisning, hvis denne attraktive lejlighed i Hejredalsparken lyder som noget for dig/jer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her