På Klokkeskovvej 15S, i det populære Stavtrup, ligger denne 1-værelses lejlighed, som vi nu har glæden af at finde en ny ejer til. Lejligheden ligger i et skønt område, hvor Klokkeskoven, fuglereservatet og Brabrand sø er inden for kort afstand. Her kan du boltre dig på den godt 9 km. lange rute, der er rundt om søen, samt nyde de store rekreative områder. Derudover kommer du her til at bo tæt på indkøbsmuligheder, da både Coop 365 og Rema 1000 blot ligger et par hundrede meter længere oppe ad vejen. Aarhus C kan du nå på kort tid, hvad end det er i bil, på cykel eller bus, der holder næsten lige ude for døren.
GENNEMRENOVERET I 2020
Hele lejligheden har i 2020 gennemgået en totalrenovering, således den i dag står i en utrolig flot stand og lige til at flytte ind i. Der er lavet helt nyt badeværelse og køkken i 2020 og på samme tidspunkt er der lagt nye gulve, renoveret vægge med filt på, skiftet stikkontakter, etableret fibernet mv.- Lige til at flytte ind i.
God indretning og optimal udnyttelse
Lejlighedens indretning er i top og de 41 kvm er indrettet optimalt, så de alle udnyttes bedst muligt, da der ingen spildplads er i lejligheden. Man ankommer direkte i køkkenet, hvor der er lavet lidt garderobeplads. Køkkenet er med maser af plads, hvilket er en sjældenhed for en lejlighed i denne størrelse. Dette gør sig ligeledes gør gældende for badeværelset, der er i en god størrelse og flot stand. Her er bruseniche, fine klinker på gulvet og smart skabsarrangement. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor man med en smart indretning kan få rigtig meget ud af rummet, så det indrettes med både stue og soveplads.
- En flot og absolut indflytningsklar 1'er.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.