Den solgule facade og de hvide sprossevinduer markerer allerede udefra, at I skal til at se en villa, der er fuld af charme og god stemning. Indendørs lever hjemmet op til forventningerne, og tilmed har boligen også en optimal indretning med opholdsmiljøet i stueplan og en soveafdeling med tre værelser på første sal. I haven fortsætter herlighederne, og endelig skal I bide mærke i den dejlige, centrale beliggenhed.
Jeres kærkomne samlingssted bliver opholdsmiljøet, hvor stuen og køkkenet mødes i åben forbindelse. Køkkenet har et klassisk udtryk, og her får hjemmekokken snart bikset lasagnen sammen. Duften breder sig via alrummet og ind til stuen, så de små kommer velvillige hen og dækker bordet. Fra stuen er der desuden forbindelse til terrassen, hvilket er en fornøjelse i de lune måneder. Bemærk også det praktiske bryggers, der tilstøder køkkenet og har håndvask samt plads til vaskefaciliteter.
Stueplanet afrundes af badeværelset med bruseniche, inden I skal bevæge jer op til første sal og se de tre værelser. Her får I en tryg nattesøvn side om side, og reposen kan I anvende til opbevaring, garderobe eller en lille kontorplads.
Glæd jer til at træde ud i haven, hvor den vestvendte terrasse dækkes op til grillmiddag under åben himmel. Mens kullene bliver varme, kan børnene brænde det sidste krudt af med boldspil eller leg på den nemme plæne.
Når mandag morgen melder sin ankomst, er I også beredte, for I har nemlig under 500 meter til daginstitution og letbanestop, mens der blot er 900 meter til Beder Skole. Tager I cyklen, er I desuden hurtigt på biblioteket eller i Egelund Idrætscenter og Svømmehal. I bil er der kun godt et kvarter til Aarhus C.
Er det her, børnene skal vokse op? Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.