Bo ganske centralt i byen med let adgang til alt det, man har brug for i en travl hverdag. Både uddannelsesinstitutioner, indkøb, træningsmuligheder, børnepasning og skoler er indenfor kort afstand.
Boligen er velholdt og velindrettet med et flot tag fra 2011 og med både oprindelige detaljer samt moderne tiltag.
Via vindfang træder man ind i fordelingsgang, hvorfra der bla. er adgang til de to stuer en suite, der har flotte originale trægulve og fine lysindfald. Stueplan rummer også et velindrettet køkken med gulvvarme under det massive, lyse trægulv. Herfra udgang til villaens udestue med pænt lyst trægulv og termovinduer – nogle gode ekstrakvadratmeter der oftest er dejlig lune. Dertil godt soveværelse og walk-in/strygerum med indbygget skab. Det største badeværelse, der har bruseniche med gulvvarme og pænt med skabsplads, ligger i stueplan, mens man får glæde af endnu et badeværelse i husets særdeles brugbare underetage. Desuden venter to disp. rum i værelseskvalitet med flotte originale trægulve. Her kan hjemmets teenager hurtigt få etableret sig, der kan indrettes legeværelser til familiens småfolk, eller man kan vælge at tage et eller begge rum i brug som hjemmekontor.
Underetagen byder også på vaskerum med skabe, bordplads og mulighed for at installere både vaskemaskine, tørretumbler og en ekstra fryser. Desuden får I to andre disp. rum hernede, der er lidt mindre end de førstnævnte men med gode opbevaringsmuligheder.
I den private og ugenerede have venter jer en rummelig terrasse og plæne med plads til leg samt rummelig drivhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.