Villaen ligger på et lukket, børnevenligt vænge nær diverse faciliteter, hvilket sikrer jer en nem hverdag. Det betyder, at I hurtigt når det lokale børnehus med integreret vuggestue og børnehave, skole og dagligvarebutikker, mens der bare er ti minutters kørsel til Kolding Storcenter, 14 minutter til Kolding midtby og ganske kort kørsel til motorvejen. Ydermere er der heller ikke langt til nærmiljøets skønne natur som Nørresø, Almind Å og Dons søerne.
Villaen, der er fra 2008, har gulvvarme overalt, en lav årlig varmeudgift - og så får I et hjem med usædvanlig meget skabsplads.
Her vil I uden tvivl hurtigt føle jer hjemme i de lyse, indbydende rammer, hvad enten I er det unge par, der skal gøre jeres første huskøb, seniorerne som vil flytte fra den nuværende bolig til en mindre eller den enlige forælder.
Indendørs venter et dejligt lyst køkken med hvide elementer og et flot LVT gulv - et praktisk, slidstærkt og nemt gulv, som for nylig blev lagt i samtlige rum på nær bad og entré.
I køkkenet er der ikke alene god plads i skuffer og skabe, I kan også møblere med et spisebord med plads til familien. Fra køkkenet er der dør ind mod stuen, som er rummelig og har skønne lysindfald fra sydvest og god plads til både sofaafsnit og et langbord, I kan samle vennerne om. Herfra er der dør ud til terrassen.
Boligens soveværelse er lyst og rummeligt med flere faste skabe og god plads til dobbeltsengen. Derudover får I endnu et værelse, hvor baby kan bo, gæster kan overnatte - eller måske er det her, hjemmekontoret skal indrettes?
Husets lyse badeværelse er indrettet med bruseniche og plads til vaskesøjle - også herude er der pænt med skabsplads. Det samme er tilfældet i den lyse entré.
Udendørs venter en lukket, overkommelig have, der vender perfekt mod sydvest, så I får masser af sol på græsplænen og på den afskærmede fliseterrasse.
Til ejendommen hører også carport med et integreret, isoleret redskabsskur.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Glenn Gadegaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse