Dejlig villa beliggende på Linde Alle 11, et lukket og eftertragtet vænge, med kort afstand til skole, børnehave og indkøb. Derudover findes der også skøn natur i området samt gode sportsfaciliteter og righoldig foreningsliv.
Villaen byder jer velkommen i den lyse entré med adgang til badeværelse med bruseniche samt trappe til første salen. Herfra har I adgang til det store køkken/alrum, der er i åben forbindelse med flot spisestue og videre udgang til stor sydvest vendt terrasse.
Køkkenet er ca. tre år gammelt og indrettet med hvide, tidløse elementer, hvid bordplade og god skabsplads. Dertil sort armatur, en wi-fi-styret ovn med damp fra Siemens, induktionsplade med integreret emhætte er bare nogle af de mange detaljer der er kræset om. På den ene væg er der ekstra skabe. Godt nyere bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaringsplads bag skydelåger samt med bagindgang. Der er i marts 2022 installeret ny varmepumpe i stuen, hvor der er plads til spisebordsarrangement samt et dejligt sofamiljø ligesom I har udgang til den lukkede sydvest vendte træterrasse. Derudover byder stueplan på to gode værelser.
Førstesalen indeholder repos, badeværelse med badekar, stort soveværelse og stue. Her er også plads til et ekstra værelse.
Ude venter en dejlig nem have med solkroge ligesom I får to gode carporte, hvoraf den ene giver adgang til et isoleret værksted og disponibelt rum.
Bestil en præsentation af denne bolig og hør om de mange muligheder du får i Vester Nebel.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.