Denne villa er fra 1939 og råder over 105 m2, hvis udtryk fremstår utrolig charmerende. Med en plantegning der er præget åbne og forbundne rum - et perfekt sted for børnefamilien eller førstegangskøberne. Den store stue udgør boligens samlingspunkt og præges af flotte lyse gulve, der komplimenteres af et fint lysindfald fra vinduerne. Med både brændeovn og en hvælving af mursten skabes et hyggeligt udtryk, som fortsætter i den rummelige spisestue, hvor familien kan samles, og gæster kan inviteres til middag. Den åbne forbindelse, og det flisebelagte gulv, smelter sammen med køkkenet, der ligeledes fremstår utrolig velholdt og med god opbevaringsplads. En dejlig detalje ved villaen er det store, flisebelagte badeværelse, som både inkluderer bruseniche og et lækkert badekar. Endvidere bryggers /indgangsparti med plads til vaskesøjle og stort skab med skydelåger. På øverste etage findes desuden tre gode værelser, der, med sine skæve vinkler og fine vinduer, fremstår meget charmerende.
Også udendørs er huset utrolig velholdt. Dette omfatter en stor flisebelagt indkørsel samt en kæmpe flisebelagte terrasse og en tilhørende flot græsplæne, hvor børnene kan få lov til at udfolde sig. Desuden findes dobbelt garage, med klinker og varmepumpe, hvorfor denne nemt kan anvendes som gildesal. Herudover er der et skur for enden af indkørelsen.
Udover den børnevenlige have er boligen beliggende på en stille vej, og man skal derfor ikke være nervøs for at sende de mindre afsted til skole eller det nærmeste busstoppested, der ligger indenfor få min gang. Herudover byder byen på gode arrangementer og rummer desuden et stærkt fællesskab. I nær afstand findes også indkøbsmuligheder og på kun 10 min kørsel, kan man ankomme til den børnevenlige Grønninghoved Strand, hvor der både er badebro, sand og en lavvandet kyst.
Et godt bud på hjemmet til familien, der leder efter en indflytningsklar villa i rolige og børnevenlige omgivelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.