Velbeliggende villa for enden af lukket vænge, placeret på dybbølsiden af Sønderborg i efterspurgt og attraktivt villaområde. Villaen er opført i 1967 af nuværende ejere samt senere tilbygget i 1979, og rummer i dag 164 m2 bolig, perfekt til børnefamilien, med 4 store værelser, køkken/alrum og rummelig vinkelstue.
Ejendommen er igennem alle årene blevet løbende vedligeholdt og moderniseret, hvor blandt taget og gavlene er udskiftet i 2014, hvilket gør at villaen fremtræder i en god og indflytningsklar stand til den nye ejer.
Området udmærker sig bl.a. ved at ligge i kort gåafstand til børnehaver/vuggestue, Dybbølskolen og fritidsaktiviteter ad sikker vej/sti samt skøn natur i Skanserne. Desuden er man på motorvejen indenfor få minutter.
Villaen indeholder: Entré med depot. Fordelingsgang. Lyst badeværelse med bruser og opvarmet klinkegulv. Soveværelse med fast skabsvæg. 2 store værelser på henholdsvis 15 og 16 m2, hvoraf det ene har udgang til overdækket terrasse. Køkken/alrum. Gæstetoilet. Stort værelse på 14 m2, som tidligere var opdelt i to. Rummelig vinkelstue med udgang til terrasse og have.
Til villaen hører muret garage samt enkelt anlagt have med god sydvestvendt terrasse, som er delvis overdækket.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.