I kommer til at bo i landlige omgivelser på Drenderupvej 5, som er omgivet af marker og enge, hvor luften er frisk og ren, og så føles det som om, der er uendeligt højt til himlen.
Ejendommen er placeret i et dejligt lokalsamfund med mange aktiviteter og hyggelige sammenkomster ikke langt fra hverdagens faciliteter. Fra hjemmet er der blot en fem minutters køretur til både vuggestue, børnehave, skole og idrætshal med et godt foreningsliv. Desuden er der kun ti minutters kørsel til Vamdrup og knap det dobbelte til Kolding, mens nærmeste motorvejstilkørsel ligger bare ti minutter fra boligen. Skal I med det offentlige, afgår bussen stort set uden for hoveddøren.
Ejendommen, der er fra 1958, er blevet gennemrenoveret og siden flot vedligeholdt og byder indenfor i afdeling med rummelig entré, bad med brus og gulvvarme samt bryggers med plads vaskemaskine og tumbler. Her er også et godt disp. rum, der er ideelt som hjemmekontor eller gæsteværelse. Det er muligt at lave direkte adgang hertil fra ejendommens store garage. Den øvrige rumfordeling passer perfekt til det unge par, der flytter sammen eller til seniorerne, som vil nedskalere fra den store familievilla. I får et rummeligt køkkenalrum med hvide elementer og god plads omkring spisebordet. Der er udgang til sydvestvendt terrasse herfra og adgang til husets store stue, hvor vinduerne vender mod sydøst og derfor sikrer skønne lysindfald. Stuen opvarmes ved luft til luft varmepumpe. Huset rummer ydermere to lyse, indretningsvenlige værelser.
Udendørs er haven helt aflukket og privat og byder på en delvist overdække terrasse, plæne og en stor garage med gode parkeringsmuligheder foran.
Til information er der ikke aktivt landbrug på nabogården, der er nedlagt, så som resten af nabolaget ånder der også fred og idyl her.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.