Martsvej 21 8210 Aarhus V
- 4.498.000 kr.
- Villa
- 4 vær.
- 138 m2
Næste åbent hus
Lørdag d. 16. maj. kl. 11:00 - 11:30
Moderniseret villa i Aarhus V med god kælder og privat have
På en rolig villavej i det vestlige Aarhus’ populære ”kalenderkvarter” står denne gulstensvilla klar til at byde nye ejere velkommen. Huset har en funktionel indretning med et stort, sammenhængende opholds-område og et soveafsnit med tre værelser. Dertil kommer en lys kælder af høj kvalitet med flere gode bonusrum i niveau med en ugeneret baghave.
Beliggenheden forener trygge, familievenlige omgivelser med kort afstand til hverdagens fornødenheder og Aarhus’ pulserende by- og kulturliv. Nærmeste indkøbsmuligheder er ved Herredsvang, og du kan gå til Hasle Skole, idrætshallen, svømmehallen og flere pasningstilbud på cirka ti minutter via tunnel under Ringgaden - ligesom Hasle Torv og flere indkøbsmuligheder bare ligger en smule længere nede ad samme vej. Kvarteret grænser desuden lige op til Brendstrup Skov og Marienlystparken, og på under 20 minutter kan du cykle ind til hjertet af Aarhus.
Ejendommen fra 1969 har gennemgået omfattende opdateringer, så du i dag kan se frem til at flytte ind i en lys, tidssvarende bolig, der kombinerer moderne komfort og originale detaljer.
Opholdsområdet består af en rummelig stue i forbindelse med et lækkert køkken via charmerende franske døre. Køkkenet er udformet med grebsfrie elementer, træbordplader, køkkenhalvø og integrerede siddepladser, og fra stuen er der direkte udgang til en overdækket fliseterrasse. Generelt nyder stuen godt af det dejlige lysindfald fra det store sydvendte vinduesparti - hvorfra der også er udgang til en overdækket terrasse.
De tre værelser har alle indbygningsskabe og er samlet i én sektion med et badeværelse og et toilet, og endelig indeholder stueplan en fordelingsgang og en entré. Den anvendelige kælder føjer 64 m2 til boligen med tre disponible rum og et kombineret bryggers og bad. Det store rum kan bruges til kontor, multirum eller andet og har adgang til baghaven.
Haven er inddelt i to niveauer med den overdækkede terrasse og et lille lukket område i forlængelse af en carport. En havesti fører ned til den private, vestvendte baghave med træterrasse, drivhus og græsplæne.
Velkommen til Martsvej 21 i Aarhus V!
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Høj kælder i boligstandard med badeværelse
Stort samtalekøkken
Lys stue med udgang til overdækket terrasse
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingHenrik Mygind
Partner, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Århus Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret