Velplaceret på Lindevej, i det eftertragtede Kongsvang, har vi nu fornøjelsen af at udbyde denne klassiske herskabsvilla, der imponerer med en flot udsigt over kvarteret takket være sin høje placering i landskabet. Blandt nogle af højdepunkterne kan nævnes de tre stuer en suite og den lyse og højloftede kælder, der sammen med den nydeligt anlagte have skaber et dejligt hjem på en helt sublim adresse.
Villaens 149 kvadratmeter fordeler sig over et smukt stueplan og en første sal, og dertil kommer yderligere 81 bonuskvadratmeter i den yderst anvendelige kælder med egen indgang. I stueplan får I et pænt og velholdt køkken og tre sammenhængende stuer med Dinesen-plankegulve, stuklofter, sprossevinduer og karnap. Stuerne udmærker sig ved et vidunderligt lysindfald og en fri udsigt over området. Videre på første sal ligger et badeværelse med badekar og tre værelser, hvoraf det ene har altan. I kælderen kan I se frem til endnu et badeværelse, et nyttigt bryggers samt tre gode og lyse disponible rum med flere indretningsmuligheder.
Haven er lige så velindrettet og velgjort som villaen. Den er anlagt med hyggelige terrassemiljøer til solskinstimerne, et flot Juliana-drivhus og et udhus i samme solgule farve som huset.
Her bor I i et fredeligt og trygt kvarter, hvor I både er tæt på byen, naturen og alle hverdagens behov. Marselisborg Skoven, Stadion, Tivoli Friheden og Aarhus C findes alt sammen inden for en radius af 800 meter, ligesom skole, pasningstilbud, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder er en del af nærmiljøet.
Vi kunne fortælle jer meget mere om dette pragtfulde villa, men resten må I se, når I lægger vejen forbi til en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.