Det vidunderlige lysindfald er ét af husets helt store kvaliteter. Alle fælles opholdsrum er placeret i stueplan, mens værelserne ligger på første sal. Ude får I glæde af dejlig have med en solrig terrasse. Alt sammen i Gl. Kongsvang.
Beliggenheden placerer jer tæt på skov, strand og Brabrandstien samt Eskelunden, så I får nemt ved at komme ud i naturskønne omgivelser. På cykel tager det fem minutter til Torvet på Ingerslevs Boulevard. Skole, daginstitution og idrætshal ligger inden for halvanden kilometer, mens I også får kort afstand til letbanen og tre A-busser. Og så byder kvarteret på gode naboskaber og vejfester.
Der er foretaget flere istandsættelser i huset gennem årene. Blandt andet er der i 2017 monteret et køkken med hvidevarer og åbnet op mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber et godt rumflow. I 2019 er stuernes fine, indbyggede reoler og radiatorskjulere kommet til. Kælderen er ligeledes renoveret i samme år, hvor lofterne er blevet udskiftet, har fået spotlys og alle kontakter og ledninger er udskiftet
Ét af samlingsstederne udfolder sig i det brede, tosidede køkken med fronter og bordplade fra snedkerfirmaet, Reform Copenhagen. Her er skønne betingelser, når der skal fremtrylles alt fra madpakker til aftensmad. Den åbne forbindelse leder ind til spisestuen og den tilstødende stue, som prydes af masser af dagslys fra de sydvestvendte vinduer. Stueplan fuldendes af et endnu et opholdsrum eller værelse med karnap samt et nyere badeværelse med gulvvarme. På første sal møder I to værelser og endnu et badeværelse. Der vil relativt nemt kunne etableres et tredje værelse på 1. sal. Endelig råder kælderen med egen indgang over et bryggers og to disponible rum.
Fra stuen kan I træde direkte ud på en højtliggende terrasse fra 2018 med fuld sol og loungetrin til haven, der er let at holde. Indkørsel og gårdrum med bede i granit er opført i 2017.
Alt i alt et fantastisk hjem.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.